Levering indenfor 1-2 hverdage - * Fri fragt ved køb for min. 399,-

Vores nye showroom er endelig åbent! 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

For 1,5 år siden åbnede Springstorie.dk hjemme fra køkkenet hos Anne.
Efter et halvt år flyttede vi i et lille kælderlokale med større lager, men drømmen om et lyst showroom med plads til besøgende, var stadig undervejs.

1. September lukkede vi døren til kælderen. Drømmen om et showroom er nu blevet aktuelt.

Vi er flyttet i nye lokaler på Roarsvej 2, 1 tv. og vi glæder os til at byde jer velkommen!
Vores showroom har åbent alle hverdage, og vi opdaterer vores instagram dagligt med besøgstider.

Man er altid velkommen, omend at man bare vil kigge, hente en ordre, have en sludder, eller købe noget med hjem.

Springstorie er ikke blot tænkt som en platform for modeinteressede, men derimod et livsstilsunivers hvor vi håber og prøver på, at inspirere og byde jer indenfor i vores dagligdag. Derfor glæder det os enormt meget, at vi nu har mulighed for at byde jer indenfor til en kop kaffe eller en sludder, og høre om jer, og hvad i evt. kunne ønske jer af os.

I vores showroom vil du finde alle vores brands som Soulland, Han Kjøbenhavn, Samsøe Samsøe, Maanesten, Garment project, Résumé og mange flere lækre brands. Vi udvider hele tiden vores sortiment og om du er på udkig efter en kjole, jakke, skjorte, jeans eller et par nye sko, så kan vi stort set klæde dig på fra top til tå.

Vi kommer til at bruge vores nye showroom som grobund for endnu flere events og begivenheder, i samarbejde med vores mange seje leverandører og velgørenhedspartnere. Men hele ideen om at få et showroom er for at se JER og kunne guide og inspirere jer til et, måske, nyt køb til garderoben.

Så vi håber ydmygt at i fortsat har lyst til at følge med, og måske svinge forbi og sige hej!

Vi glæder os i hvert fald til at møde jer.

De største knus
Team Springstorie / Frederikke, Anne , Rebecca og Mia <3